Indledning, forklaringer og definitioner.

Udgave 1500 til 1996 (1. udskrift):

Såvel sprog og tilværelse er fyldt med modsigelser; sproget i særdeleshed.

‘Kend dig selv’ er et af de almindelige slogans som hverdagen påtrængende sætter ind over for os, der lever i den egoistiske nutid.

For imidlertid at kunne dette må man sætte sig selv i relief og så er det nødvendigt at kende ikke alene det omgivende samfund og hvordan det er skruet sammen som sådan, men også sin baggrund i familiemæssig sammenhæng; dvs. sine nutidige slægtskaber og –bånd og sine forfædres: anerne.

Altså paradoks: for at være egoist kræves et dybt kendskab til andre mennesker.

Jo mere lokal man søger at være -og kan man være mere lokal og navlebeskuende end ved at søge sig selv og sin egne familie: sine slægtsfædre og -frænder- desto mere cosmopolisme kommer man ind i. Forfædrene er født langt væk, tit i andre lande (fremmedarbejdere, udsendte (eller inviterede) eksperter; indvandring og asylsøgning er ikke af ny dato), og hvis ikke dette er nok kan man i dag være sikker på at slægtsfælder -altså familiemedlemmerne- bor langt væk.

At søge familie er et hjørne af lokalhistorie, jo, men altså netop derfor også en del af verdenshistorien.

Nærværende samling af slægtsdata er -omend et meget lille hjørne- et verdenshistorisk billede af Danmark; her i perioden fra 1500-tallet og frem til i dag. Men den gør ikke krav på at kaste nyt lys over noget punkt af historiens dunkle sider; alene er dette en samling af fakts og mange punkter kræver yderligere uddybning som kun kan gives af den enkelte af de mange familiemedlemmer ved konstant kontakt til andre familiemedlemmer gennem helt tilfældige (man mødes ved familiesammenkomster) eller mere formaliserede kanaler (man skriver et brev til den der samler informationerne).

 

Hvorfor er det mon i årene her omkring årtusinde-skiftet blevet så meget ‘in’ at søge sine rødder?

Oprindeligt har der været en dyb officiel betydning i det at have sit slægtskab og sine aner beskrevet, og det endog meget nøje: man skulle kunne bevise sin ARVERET og eventuel ret til GIFTERMÅL.

Det har for den enkelte haft betydning at opnå sin retsmæssige andel i en eventuel arv og deltage i dennes fordeling .... og for magthaverne (for de store arve) naturligvis for at kunne fastsæte den dertil knyttede arveafgift. På dette punkt har myndighedernes bevågenhed altid været tilstede. Men slægtsbånd har også haft -og i et endog vidt omfang- betydning for at bevidne den pågældenes adgang til datidens sociale fordeling af familiens samlede midler, nemlig legater. Endog idag udbydes der legater med den slags klausuler. Det ses, nok mest i efterårsmånederne når de højere læreranstalter har deres optag af nye studerende, at der annonceres for eksempel: ’Familiemedlemmer af barnløse Etatsråd NN og hustru kan nu søge legatportioner af X.000 kr til studie ved S-skolen’, og mange gange er de udlodede portioner af ikke helt ubetydelig størrelse. Ligeledes ligger der stadig rundt i landet enkelte såkaldte jomfruklostre, hvor basis-ideen var den samme: at fordele familiens midler til underhold inden for familiens rammer eller i hvert fald inden for ganske bestemte og veldefinerede samfundslag (adelige, præster eller officerer).

I romer-retten eller som den senere kom til at hede: den civile ret, indgår der et begreb, som kaldes "graden af slægtsskab". Den fastsættes som antallet af familie-led i stamrækken mellem de to involverede, talt via den nærmeste fælles ane.

Jo flere led, desto mindre i familie og jo højere arveafgift!

Og senere blev der i kirken indført strenge regler for hvor nært beslægtet kommende ægtefælder kunne være; begrundelsen var naturligvis at undgå -den ene vej for nær indgiftning i familien men også -den anden vej for at kunne holde formuer samlet. Her kaldes beregnings-metoden imidlertid den kanoniske, hvor man i stamrækken tæller for hver af de to ægtefæller tilbage til den seneste fælles stamfader. Slægtsgraden angives så i antal personer eller led i den længste række.

Det var under katolicismen forbudt at indgå ægteskab med mindre der var en slægtskabsgrad større end 7. Et sådant krav indebar klart en endog nøje slægtstavleføring. Og i mange sammenhænge var det ikke muligt at opnå en så fjern beslægtning (kongelige familier, adelige slægter, det højere borgerskab og.... isolerede lokaliteter), hvorfor reglen afstedkom en solid indtægtskilde for kirken igennem bods-betaling. Sikkert af netop denne grund blev reglen hårdnakket holdt i hævd over mange generationer.

I dag er vores almindelige opfattelse at nærmere end fætre og kusiner (3 led) kan samfundet ikke acceptere at der indgås ægteskaber! Eksempler på accepterede afvigelser forekommer.

I dagens samfund er det ikke nødvendigt at holde styr på familiemedlemmerne af de ovenfor beskrevne grunde; nutidens registrering og sikre kommunikation har gjort samfundet så transperent at man ikke (i hvert fald kun vanskeligt) kan forsvinde, skjule eller ændre sin samhørighed. Og EDB sikrer en omgående indsigt.

Årsagen til den øgede interesse må derfor snarere søges i stands-bevidsthed: ønsket om at kunne angive hvem man nedstammer fra; det skal ikke idag forstås

nødvendigvis som ønsket om at kunne dokumentere økonomisk solide og højtplacerede stamfædre -der var jo også i gamle dage mange der kom i jorden uden hovede, og i dag vil vi sikkert have tilstrækkelig morbid humor til at kunne acceptere at også dette ville være en god familebaggrund- men begrundelsen er nok mere den, at den gamle bondeslægts-samhørighed er forsvundet ved etableringen af industrisamfundet og det enkelte individ dermed er blevet samfunds-isoleret.

Lokalhistorie og bevidstgørelse har herved fået grobund for individualitetens oplysning.

Yderligere skal den forøgede livslængde med en højere økonomisk formåen og mobilitet heller ikke negligeres. I ønsket om at kende sin baggrund eksisterer også en forholdsvis let tilgængelig måde at bruge sin frie tid på en interessant og intelligent vis!

I landets arkiver: Rigs-, Lands-, Det Kongelige-, lokalhistoriske- osv. kan alle mulige oplysninger søges og dukke op. Der findes meget lidt materiale fra tiden før år 1500, men så stiger den årlige mængde også frem til idag, hvor dog materiale om nulevende personer og andre følsomme oplysninger ikke er umiddelbare tilgængelige.

Det skal igen fremhæves at nærværende skribling ikke skal opfattes som et forsøg -falleret eller heldigt- på et pretentiøst værk, men kun som en formidling af en hel masse data der gennem årene er samlet af familiemedlemmer med den særlige interesse at finde ud af hvor vi kommer fra.

De fleste data og al baggrundsmaterialet er meddelt og delvist samlet af familiemedlemmer i almindelighed, men den nødvendige, totale koordinering er med sikker overblik og energi samlet og styret af familiemedlemmet III1001 (III-10-01).

Sammenstillingen består af fire hoveddele:

- en historisk gennemgang af de tidsperioder slægten har gennemlevet over den ca. 500-årige periode det har været muligt at gnave sig tilbage gennem fortiden.

- en personliste med indhold om den enkelte persons data og kollorit, og hvad der sikkert kan være af størst nytte for den enkelte ihændehaver af nærværende:

- en adresseliste så vidt det har været muligt at holde styr på denne særdeles

levende del af datamassen.

Som bilag er der vedlagt lidt

- familiestatistik (navne-gentagelser og alder) og til sidst en

- ‘oversigts’-tavle.

 

 

For forståelsens skyld synes det nødvendigt at starte beskrivelsen bagfra, det vil sige med ‘oversigts’-tavlen.

Om slægtsforskning eksisterer der mange professionelle bøger og derfor ligeså mange opfattelser af hvordan den sag skal gøres; ja, der findes sågar et akademisk studium, der dækker sagen: Genealogi.

I bøgerne lægges der den yderste vægt på at anetavler og slægtstavler er to helt adskilte samlinger af personlister. Men da der dog ikke er nogen egentlig konvention omkring emnet foreslår man imidlertid fra professionel side at kalde det, som forelægges her, for en ‘SLÆGTSBOG’; man finder det naturligvis væsentligere at få systematik i resultaterne end at kunne tildele det anvendte system et enkelt videnskabeligt og beskrivende navn!

At opstille en anetavle er en let sag og er meget systematisk. Den kan starte ved en hvilken som helst person og angiver individets for-slægt, dvs forældre, bedsteforældre, oldeforældre osv. Og antallet er helt klart: enhver har to forældre! Bekendte eller ubekendte, rigtige eller forkerte, men to er der. De fleste af individerne vil være døde og om dem kan alle detaljer skrives uden at nogen bliver rigtigt trådt over tæerne.

I nærværende er der valgt at tage udgangspunktet i ægteskabet mellem:

Christian Ernst Johannes Vilhelm Theill

og hans hustru

Henriette Valentine Schmith Haastrup.

Det er klart at antallet af forfædre (aner) meget hurtigt vil løbe op til et stort tal; således har hver af os f.eks. 4 bedsteforældre, 8 oldeforældre, 16 tip-, 32 tip tip- og 64 tip tip tip oldeforældre og så videre. I for eksempel oldeforældrenes led har Christian Ernst 8 oldeforældre og Henriette Vaæentine har også 8 oldeforældre, og altså tilsammen i rækken af oldeforældre er der derfor ialt 16 aner.

For at holde styr på så mange personer er et nummersystem det mest rationelle. Her er anvendt et system der kaldes ‘anebrøker’, dvs. en betegnelse for rækken der svarer til antallet af aner (for den enkelte) i den pågældende række

 (f.eks. for oldeforældrenes række er nummeret 8). Herefter er Christian Ernsts far-faders far givet nummeret 1 (8/1), medens far-faderens mor er givet nr. 2 (8/2). Nummeret 3 (8/3) er tildelt far-moderens far og far-moderens mor er

kaldt nr. 4 (8/4) osv. På den måde vil der være 16 aner i den række der er kaldt nummer 8, 32 aner i den række der er kaldt nr. 16. Og altså 64 i nr. 32: 32 aner fra Christian Ernst Johannes Theills side og 32 fra Henriette Valentine Schmith Haastrups side. Men fra dette niveau og tilbage til dem selv indgår der i alt 124 aner og med de to personer hvori udgangspunktet blev taget, altså dermed 126 personer.

Man vil lægge mærke til at de lige numre i brøkens nævner er tildelt spindesiden (mødrene) medens sværdsiden (fædrene) er tildelt de ulige numre.

I nærværende opstilling er udgangspunktet (Christian Ernst og Henriette Valentine) IKKE nummereret i anetavlen og dermed altså ikke medtaget i denne.

En anden type tavle, der er nødvendig for at holde styr på familieforholdene, er efterslægtstavlen.

Dette er i sagens natur en meget uregelmæssig beskrivelse, idet der findes efterkommere der er gifte og dem der er ugifte, der er skilt, nogle endog skilt adskillige gange; der er ægteskaber uden børn og med egne børn; der er adopterede børn og somme tider er der endog mange børn. Her er altså -indlysende- tale om en meget uharmonisk og ofte kompliceret beskrivelse, hvor de fleste individer er nulevende og derfor skal der tages hensyn til at de måske kan bliver stødt over nærgående beskrivelser.

Efterslægtstavler eksisterer også i varianter; f.eks. een der kaldes stamtavler hvor det imidlertid kun er den mandlige linie der forfølges. Da denne model ikke synes at være sammenfaldende med nutidens almindelige tendens til ønsket om kønnenes ligeberettigelse, og da der ikke er forbundet specielle fordele ved metoden, er den ikke anvendt her.

Den model af en efterslægtstavle som imidlertid er anvendt i nærværende sammenhæng er opbygget således at der igen tages udgangspunktet i

Christian Ernst Johannes Vilhelm Theill

og hans hustru

Henriette Valentine Schmith Haastrup.

Herfra er hver af de enkelte generationsniveauer nummereret med romertal startende med udgangsniveauet (Christian Ernst og Henriette Valentine) som romertal I, hvorefter deres børn får generations-nummeret II, børnebørnene nummer III og deres oldebørn får tildelt generationsnummeret romertal IV og så videre.

Inden for hvert niveau er børnene derefter markeret med arabertal i nummerorden efter fødsel fra den ældste med nr. 01. Indtil nu er der i familien kun eet niveau hvori der forekommer 10 børn, men det nødvendiggører at numrene skal angives med 2 cifre, altså ikke bare ‘1', men ‘01'!

Den før omtalte ‘samler og koordinator’ af nærværende data: familiemedlem nr. III1001 er altså et barnebarn (III) af Ernst og Henriette, nemlig det ældste barn (01) af Henriettes 10'nde (og sidst) fødte barn. Vi har altså her fat i

Edith Theill (III1001) bosiddende fra sin fødsel i 1920 i Hvalsø Sogn og datter af Henri Theill (II10) og Kathrine Nielsen (II10G). Hun er gift med Ernst Hansen (III1001G) der altså er ‘G’ ift ind i familien og derfor til sin ægtefælles nummer har fået tilføjet et stort G.

Numre uden G er altså i direkte slægts-afstamning af Ernst og Henriette medens numre markeret med G er indgiftede familiemedlemmer.

Hver af de to tavletyper er i sig selv særdeles illustrative og eentydig, men et større overblik over den enkeltes sammenhør med resten af familien fremtræder først når de to typer kombineres.

Herved opstår der en timeglasformet opstilling med det tynde punkt netop i de to udgangs-personer, her Ernst og Henriette. Figuren er vedlagt som oversigtstavle.

Ved nøje studie i tavlen er det muligt at finde sin egen relation til alle de andre (fætre, onkler, kusiner osv.) med det er også muligt for enhver at danne sin egen såvel ane- som slægtstavle ved at dække af og føje til i nødvendigt og ønsket omfang.

Selvom oversigtstavlen er indføjet til sidst er den alligevel rygraden for at kunne finde rundt i hele systemet.

På tavlen er de enkelte generationer samtidig tidssat med angivelse af årstal for først fødte og sidst afdød i det pågældende niveau.

 

Baseret på de enkelte generationers periode er det forsøgt at sammensætte et tidsbillede for det pågældende åremål og denne sammensætning er kaldt den Historiske gennemgang, hvor det er forsøgt at relatere, demonstrere og illustrere generations-perioden til såvel kendte og genkendelige historiske personer og begivenheder samt at lade enkelt-’numre’ i datamassen opstå som relief i og af tiden.

Som omtalt ovenfor findes slægtstavler i flere former, i hvert fald når de omtales professionelt:

* indrykningsmetode, der samler forældre og børn samt deres børn i følge og rækkefølge efter fødsel. En opstilling der giver et familiemæssigt godt overblik!

* generationsvis opstilling, hvor søskende følger hinanden og de enkelte generationer er adskilt!

* den tabellariske opstilling hvor forældre og børn beskrives samlet i to generationer, hvorefter børnene og deres børn igen beskrives, igen over kun to generationer osv. Enhver der efterlader sig børn får altså sin egen tabel!

Hver form har naturligvis sine fordele, men i et system der går over så mange generationer som her (i alt til nr. VI) synes indrykningsmetoden som den mest oplagte og er da altså også anvendt i personlisten. I alt indgår der idag ca. 320 personer i vor liste.

For den enkeltes umiddelbare anvendelighed af lister og opsætninger, er der samlet en adresseliste, hvorfra den pågældendes generationsnummer, familienummer og bopæl som den var kendt på udskrivningstidspunktet fremgår.

De data der indgår i nærværende skribleri er i stor grad samlet ved mund til mund metoden, gennem samtaler med familiemedlemmerne, men også gennem nøje og systematisk søgning i mange offentlige og private arkiver: kirkebøger, Rigsarkivet, Landsarkiverne, Det Kongelige Bibliotek, lokahistoriske arkiver, på kirkegårde og i godsarkiver og meget, meget mere. Kun fantasien og tid har sat grænserne for søge-stederne. Om de fleste af disse arkiver gælder at registrene og materialet er håndskrevet og derfor naturligvis behæftet med menneskelige fejl og almindelige kommunikationsvanskeligheder. Familienavnet ’Theill’ staves i arkiverne på mange forskellige måder (Theil, Theijll osv.). På samme måde er fornavnene stavet fonetisk; f.eks. forekommer Christian og Klara skrevet både med C og K. Enkelte datoer er fundet fejlangivet som 1832 i stedet for 1823 og lignende.

En lang række oplysninger som ikke synes relevant er dog taget med for at sikre identifikationen. F.eks. er der i kirkebøgerne ofte angivet en lang liste af navne på faddere, disses erhverv og bosted samt familiære tilhør til barnets forældre.

I et par enkelte tilfælde er der ved søgning om anerne dukket et stort og interessant materiale op om søskende til aner. For at meddele dette interessante materiale -somme tider livshistorier endog mere interessant end selve anernes- er der indført endnu en person-beskrivelse som f.eks. 2/8A, hvor 2-tallet altså angiver den ane-generation hvor der er 2 aner i hver slægtsgren, 8-tallet angiver at det er kvindens (altså her Henriettes) moder og A-et betyder at det er een af hendes søskende der har haft et interessant levnedsforløb.

Historisk gennemgang:

Et individ har en levetid: fra fødsel til død. Denne periode varierer fra person til person. Børn kan dø og gamle skal dø.

Nogle ender livet efter få dage og andre efter mere end 100 år.

Gennemsnitsalder er noget med at lægge alle individernes aldre sammen og dividere med antallet af personer. Et åremål mellem 60 og 90 år vil jo ikke undre.

Men en generations længde er bestemt af tidspunktet for den førstefødtes fødsel og den længstlevendes død. Således har en generation derfor en længde der er stærkt varierende. Generationslængden har altså ikke noget at gøre med den gennemsnitlige levealder!

En generation strækker sig normalt over en periode på hen imod 80-100 år. Inden for en sådan periode får 3 a 4 generationer imidlertid fodfæste og et vist antal af disse lever altså vel ind i næste århundrede

Nærværende samling af familiedata starter ved år ca. 1500 og strækker sig derfor over en periode hvor 5-6 generationer har levet uafhængig af hinanden, men i alt har omkring 14 generationer været involveret i driften af familiens gener frem til nutiden.

Vor ældst registrerede ane-fader: Niels Smed har -ud over ikke at kunne forestille sig biler og flyvemaskiner heller- ikke forestillet sig alle de efterkommere han har været involveret i, ja mange flere end dem, der indgår i nærværende. Og sikkert er det at han, der selv sikkert har været at betragte som en særdeles agtværdig person, ikke har kunnet forestille sig alle de samfundslag hans familie har måttet gennemløbe og alle de sociale lag de enkelte niveauer har indeholdt. Men interessant er det nu at se at familien har haft en så homogen og konstant driftig udvikling og afvekslende mellem etats-ansatte, frie foretningsfolk og agrarer.

 

Om den ældste i vores liste, altså Niels Smed (no. 256/329 og præst i Jellinge) kan vi med rimelighed skønne at han er født omkring år 1500, så lad os starte der:

Amerikas fastland opdages i 1498 på Columbus 3. rejse og den Nordiske Unionskrig raser på sit højeste i adskillige år endnu indtil Christian II i 1532 sættes til fange på Sønderborg slot. I England begynder man at fremstille papir, hvilket man allerede har gjort i Tyskland i et stykke tid og derfor er det muligt for Morten Lutter i 1517 at slå sine 95 teser -skrevet på papir- op på kirkedøren i Wittenberg. Da reformationen indføres i Danmark omkring 1525 kunne vi altså forestille os at Niels, nu en ung mand, som har været i smedelære -sikkert hos sin fader- men måske ikke den ældste søn og derfor ingen udsigt til at overtage smedjen, har søgt arbejde ved et nærliggende kloster -under navnet Niels og med efter navnet ’Smed’ på grund af sit håndværk- og her lært boglige kunster som skrivning, læsning og addition (subtraktion, division og multiplikation var forbeholdt personer som Ole Rømer og ligesindede i datidens samfunds øverste lag). Men det er alt sammen gæt!

Ved reformationens fuldbyrdelse kan det så tænkes at han har været på det rigtige sted (sikkert i Jellinge) med den rigtige uddannelse og istand til at fraskrive sig katolicismen i en sådan grad at han af den protestantiske menighed (naboer og venner) er blevet valgt til præst. Og hvis ikke han var blevet det -uanset årsagen- ja, så havde vi sikkert intet vidst om ham! Men det gør vi nu, hvor endog hans navn er skrevet i sten ved siden af Gorm den Gamles på Jellinge kirkegård!

Hans søn Knud (Nielses søn=Nielsen, 128/165) ved vi ikke meget om endnu, men han må sikkert være født ikke senere end ca. 1540 og ikke død meget senere end 1620. Det lidet vi ved om hans levned kan læses under hans beskrivelse.

Omgivelser i hans tid har derimod været meget usikre. Det var perioden op til trediveårskrigen. 1500-tallet var overalt i Europa et uroligt århundrede med et utal af små lokale konflikter; sådan var det også i Norden med Danmark og Sverige som stridenes drivkræfter. Og det bevirkede ustandselige regentudskiftninger. Men ikke mindre urolig blev 1600-tallet, hvor trediveårskrigen blev udkæmpet, mest i det sydlige, men også med svenskernes ustandselige indtrængen over det danske lands grænser.

Tycho Brahe regerede Hveen (dengang på dansk side) og gjorde på mange måder landet berømt derfra (sådan da). Christian IV gjorde -gennem sin regeringstid fra 1588 og frem under urolighederne- sit bedste for at forskønne landet med smukke anlæg og bygningsværker. I denne periode var skovområderne udbredte og befolkningen ikke ret stor efter flere ganges decimering på grund af pest-epidemier. Ulvene hylede i skovene og vintrene var lange og strenge, ja, så koldt var det at man kalder perioden ‘den lille istid’. Og det frøs så meget at en hel svensk hær kunne gå over isen ved Langeland! Gøngehøvdingen havde sin gang og virke i det Øst Sjællandske.

I år 1610 kommer teen til Europa! Og efter de opslidende krigsår falder der endelig efter 30-årskrigen lidt fred over Europa og tænkerne bemander scenariet. Her gør Newton det i England, medens Keppler på skuldrene af Tycho Brahe ændrer verdensbilledet ud fra sit hjemland, Polen. Mange fysikere og matematikere når frem til erkendelser på mange forskellige emner og der udføres den første blodtransfusion og Steen Nielsen (Steno) finder øre-spytkirtlens udmunding i mundhulen (Steen Nielsen går iøvrigt mod strømmen og bliver katolik og helt nutidigt kanoniseret).

Ole Worm sætter system i registreringen af de danske oldtidsminder og håndværkerne organiserer sig i laug. Alt dette sidder der i Skarfve en skomager (64/81) og hans familie og oplever. Mon han har været på valsen før han slog sig ned? Man kan vanskeligt forestille sig at der var tale om en simpel lappe-flikker, for den ene af hans sønner (32/41) bliver præst efter en studentereksamen fra Kolding og det har ikke været gratis. Under (32/57) er citeret lidt tysk tidshistorie fra det internationale scenarium.

Op i 1700-tallet fortsætter den stabile tilstand i Europa i næsten 80 år yderligere og der produceres Meisnerporcelæn blandt andet. Indtil da var det lervarer og glas. Livsforsikringsselskaber og banker dukker op; Danmark får sin første bank i 1736. Pengesedler bliver herefter ret udbredt.

Kaffen kommer til i 1719 via Holland fra Java og mange produktioner bliver industrialiseret såsom tøjfremstillingen. Hekseprocesserne har indtil nu været dagligdags virkelighed sideløbende med inkvisitionen, der specielt i de latinske lande stadig var populær!

Ikke alt var fryd og gammen i 1700-tallets Danmark; kvægpesten satte i 1744 sine spor, hvor 18 / 11A bad "bønner fra sognets kirke iblandet tårer for pesten, der hærgede blandt kvæget" og så brændte Christiansborg i 1784.

Men blandt udviklingens store mærkestene opdages det at roerne har et sukkerindhold og der starter ligefrem sukkerproduktion på sukkerroer allerede fra 1750!

En dagligdags ting som lyset i hjemmet blev lettere; der kom nemlig lampeglas fra 1756 og fra 1776 kom de flade lampevæger, der kunne justeres maski-mekanisk.

Vore familiefædre har oplevet dette og været en del af denne udviklings hverdag. Og hvad har man sagt da den franske revolution kom i 1786. Jo, fremsynede danskere (og hvem ved deriblandt måske også medlemmer af vores slægt) sørgede for at stavnsbåndet efter ca. 40 år atter blev ophævet og friheden, for alle landets beboere til at flytte efter eget ønske, kom tilbage. Vi kan være sikre på at mange i generation (4/-) har oplevet dette. Man kunne forestille sig at birkedommeren (4/5) og hans familie sågar har oplevet det på egen pengepung.

Et fremskridt fra 1762 var Vejreformen. Den kan vi i dag nyde i form af dens endelige udbygning til det store H, som motorvejene danner op gennem Danmark.

I 1802 forsvinder guldhornene for altid og Øehlenslæger (1779-1850) skriver sit så kendte digt om deres finden og skæbne, vinder national berømmelse og hædres ved opsættelse af sin statue på Kongens Nytorv i København. Da Bissen, en anden guldalder-kunstner, modellerer statuen, sker det at Øehlenslæger bliver træt eller har bedre gøremål og så må hans, en hel del yngre ven (4/3), tilkaldes, således at Øehlenslægers hoved og Wilstrups krop danner helheden i den ungdommelige og spændstige statuen vi i dag kan se.

At de var nære venner fremgår af et digt i den kunstnerisk begavede Johannes (4/3) dagbog hvori han begejstret skriver at Øehlenslæger kom og forærede ham ‘en sirlig buste’ modelleret af Thorvaldsen under dennes ophold på ‘Nysø’ ved Præstø. Johannes dagbog findes på det Kongelige bibliotek, hvorfra man spørger om busten stadig findes i familiens eje? Men antallet af Wilstrups efterkommere er meget stort.

En interessant statistisk konstatering er, at i 1700-årene blev ca. 70 % af alle studenter præster eller fik lignende kirkeligt tilhør (kapellaner, biskopper, provster eller lærere), medens tallet i 1800-årene dalede til nu kun 40 %!

Som en del af Napoleonskrigen starter England i 1807 (eller var det Danmark) en katastrofe for landet: det københavnske bombardement! Og dermed krigen, der gør mange ting, men blandt andet sinker vejreformens gennemførelse helt frem til 1834.

Tre af vore aner deltog i denne krigs skærmydsler på forskellig vis: (4/1) som kaper-redder (det som før hed sørøver, men nu var legaliseret og vel begunstiget i en periode), hvor han røvede engelske skibe og mod betaling overlod dem til den danske stat. På Fyn deltog (4/5) som frivillig i forsvaret af de fynske forskansninger og endelig som løjtnant deltog (4/3) i befæstelsen ved Skælskør af skanserne på Omø og Agersø. Fælles og interessant for de to sidste er at de har indgået ægteskab under krigen.

Landet var efter krigen stærkt forarmet og industrien forfalden, derfor måtte man tilkalde ekspertise (på samme måde som det også kendes i dag) fra f.eks. Tyskland (8/15).

Krigen sluttede og det gjorde Napoleon også, men så kom næste revolte: grundlovene. Danmark havde sine årgangskrige i 1848, 1849 og 1850. I 1848 resulterede krigen i en grundlov (5.juni, 1849), den endelige afløser af Frederik IIIs enevælde. Men krigene, afløsningen omkring Enevælden og Stavnsbåndet bevirkede sikkert sammen med industrialiseringens gennembrud at mange blev fattige, virkeligt fattige. Tårnborg måtte sælges (2/1) og ligeledes Langebækgården og mange andre. Der blev heldigvis fred igen, landet kom på fode og udviklingen fortsatte. Tietgen, Ørsted og mange andre satte hvert sit præg, men i 1864 gik det atter galt. (I) måtte i krig. Senere forlod han hæren for at optage det mere fredelige embede som stationsforstander i Maribo. Jernbanerne var blevet godt udbredt gennem det 3. kvarter af 1800-tallet. Og Dalgas kom og sagde: ‘Hvad udad tabtes skal indad vindes’; det eneste danske citat der kendes uden for Danmark. Og det blev frimærketid fra 1833, hvor post-etaten altså fik det lettere.

I 1855 stiftes KFUK som en pendant til det allerede eksisterende KFUM, et af de mange små tiltag i en lang række der kulminerer med ‘fuld’ ligeberettigelse kønnene imellem.

Et andet ligeberettigelsesfænomen: nu tør alle gå til tandlæge; tandlæge-boret blev nemlig introduceret 1870.

Og hvis dette ikke er nok, kom Strindberg frem med sine ‘provokerende’ værker om ligeberettigelse fra 1888.

Generation (II) kom til i årene op til 1900. Her startede en ny teknisk æra med f. eks. olieboringerne i Persien. Og for ikke at glemme stabiliteten: Boerkrigen i 1902, og kvindebevægelserne. Før den Første Verdenskrigen begyndte den nationale økonomiske nedtur endnu engang. Mange flyttede til Amerika og specielt Sydamerika (II3). Om ham går der i familien mange morsomme historier. Hvad med den om at han fra Stationen i Maribo havde ‘lånt’ en kasse sild som han gik gennem byen og faldbød.

Første Verdenskrig melder sin ankomst og mange unge mænd var indkaldt for at sikre landets grænser; herunder og i vores flok den eneste (II10). Depressionen meldte sig gennem 1930-erne og lagde op til anden verdenskrig, som i hvert fald er oplevet af generationerne (I), (II) og en god del af (III).

Efter denne tragiske krig, gik det slag i slag: mennesket på månen, kommunikation over alle grænser, biler til alle og 1960-erne med den tids kvindebevægelser og EU og meget mere.

Og herfra går historien videre og videre og ...... og kan spindes og fortsættes efter eget temperament.

 

 

Udgave 1500 – 21. Århundred, 2. udskrift:

Det meget store data-materiale, som efterhånden er samlet om slægten og familien, er i konstant udvikling med nye informationer og data af historisk islæt samt data om nutidige hændelser som dødsfald, giftermål, børnefødsler og skilsmisser og det er derfor ikke muligt at holde personlister og adresselister rimeligt ajour.

Den vedhæftede ’Adresselisten’ er derfor sandsynligvis behæftet med stor usikkerhed og af samme grund er ’Personlisten’ skåret ned til kun at omfatte de generationer som er afsluttet, dvs niveau II, medens de senere niveauer, som er i stadig dynamik, ikke er medtaget.

Oversigts-tavlen er dog ajourført så nøje som kendskab tillader, men fejl og yderligere udbygning skal absolut påregnes.

 

Jakarta Juni, 2005

Back to Top

                   Web sites:         www.evtheill.dk